Return to site

Hvad er Yoga Massage?

Det bedste fra thai massage, yoga og akupressur i skøn forening, som har en frigørende effekt på din livsenergi

Thai Yoga Massage behandlingen

Du starter med at ligge ned på ryggen og jeg guider en kort afspændning med fokus på din vejrtrækning. Selve massagen starter med dine fødder og ben. Din krop kommer blidt ind i forskellige stillinger, som vil strække kroppens bindevæv og få dine energibaner til at flyde mere frit. Vi kommer hele kroppen rundt (forside, bagside og siderne). Der afsluttes med dit ansigt, hvor jeg vil trykke blidt og stryge hen over din hud for at vække dine energibaner og nervetråde i ansigtet. Der arbejdes med kroppen i et langsomt tempo, hvilket giver dig tid til at spænde helt af. Behandlingen afsluttes med en afspænding, hvor du ligger i fred, ro og stilhed.

Elementer i Thai Yoga Massage

Thai yoga massage adskiller sig fra andre massageformer specielt ved dens aktive udstrækningsdel og led-rotationsdel. Denne aktive del har en stor effekt på din krop, da man igennem bevægelse når ind i leddene og vi kommer ud i positioner, som den normale dagligdag er foruden. Ligeledes vil vi igennem udstrækningsdelen få bearbejdet muskler, sener og ledbånd.

Rytmisk udførelse er et vigtig element i Thai Yoga Massage. Det får modtageren til at opleve sin krop som en helhed, og mange kommer ud fra en massage med følelsen af at have været på en ”drømmerejse” i deres egen krop.

Yogastræk

Hjælper med at holde kroppen smidig og er derfor yderst effektiv som forebyggelse mod skader og opretholdelse af generel balance i kroppen.

Muskelmassage

Giver øget blodtilførsel til musklerne, så myoser/affaldsstoffer lettere kan transporteres væk.

Ledrotation

Bevæger kroppens led ud i stillinger, som ofte ikke bruges i dagligdagen. Dette er meget vigtigt for at opnå og opretholde fuld bevægelsesmekanik.

Marma punkter (Akupressur)

Stimulerer, styrker og balancerer meridianbanerne og har positiv indflydelse på kredsløb, organer, immunforsvar m.m.

Praktisk

Behandlingen varer ca. 100 minutter, hvor du modtager muskelmassage, udspænding, akupressur, ledrotation, og energiarbejde. Alt sammen gøres i rolige og meditative i rytmiske bevægelser. Thai yoga massage er derfor en fantastisk behandlingsform til at behandle både krop og sind.

Tag gerne blødt og behageligt tøj på, som du kan have på under hele massagen og som tillader fri bevægelse. Du behøver ikke at have tidligere erfaring med yoga.

Du bestiller tid ved at bruge bookingsystemet.

Alle aflysninger skal ske senest 24 timer før din tid.

All Posts
×

Almost done…

We just sent you an email. Please click the link in the email to confirm your subscription!

OK